Skal du vælge fliser til badeværelset, køkkenet eller entreen, og står du og mangler inspiration til, hvilken flisestørrelse du skal vælge? Fliser kommer i mange forskellige størrelser, farver, former og mønstre, og der findes et hav af varianter at vælge imellem.

Vi guider dig derfor til, hvilke flisestørrelser der findes og giver dig tips til, hvordan du vælger den rigtige flisestørrelse, der passer til netop dit rum. Læs med og bliv klogere på, hvilken størrelse fliser du skal vælge til dit hjem. 

Vil du have flere tips til valg af fliser, kan du også læse mere om, hvordan du vælger de rigtige badeværelsesfliser.

Hvilket behov har du? 

Når du skal til at vælge fliser til badeværelset eller køkkenet, er det vigtigt at overveje, hvad dine behov er og hvilken stil, du foretrækker. Er du mest til fliser med mønstre og detaljer, som fx terrazzo fliser eller marokkanske fliser, eller foretrækker du enkle fliser som lavasten fliser eller måske store gulvfliser? Uanset hvilken stil, du foretrækker, så er der mulighed for at finde den flisetype, der passer til dine præferencer. 

Hvis du selv har terrazzo fliser i dit hjem, kan du med fordel læse vores indlæg om rengøring af terrazzo fliser.

Kig på rummets størrelse og form, når du vælger fliser 

Når du skal vælge den rigtige flisestørrelse,  er det vigtigt at finde ud af, hvad der passer til rummets størrelse og form.

Overvej derfor følgende:

  • Skal fliserne ligge på gulvet eller væggene? 
  • Skal de ligge på en stor eller lille overflade? 

Det er vigtigt at du gør dig nogle overvejelser om dette, da det har stor betydning for, hvordan fliserne kommer til at tage sig ud – fx hvis du gerne vil undgå en bestemt skæring af dine fliser. 

flot nyt badeværelse
Store grå fliser på nyt badeværelse

Store fliser skaber harmoni i rummet

Der er flere fordele ved at vælge store fliser – ikke nok med at de er enormt flotte at se på, så er de også med til at gøre, at rummet syner større. Af netop den årsag vælger rigtig mange i dag større og større gulvfliser til badeværelse og køkken såvel som entreen. 

Fliser i storformat er desuden velegnet som vægfliser, da de giver et flot, harmonisk udtryk til rummet.

Store fliser er nemmere at rengøre

Udover at være et moderne og æstetisk smukt valg, så er store fliser også enormt praktiske og nemme at rengøre. Store fliser har færre fuger, hvilket gør det meget nemmere at rengøre fliserne og holde dem fri for vand, der kan danne kalkrester. Det kan være en stor fordel i bruseområder og andre miljøer, hvor der generelt er mere fugtigt. 

Forhør dig med en murer, inden du vælger store fliser

Det kan være en god idé at forhøre dig med en murer, inden du beslutter dig for at lægge fliser i storformat på dit badeværelse, i entreen eller i dit køkken. Du gør i øvrigt også klogt at læse vores guide til at fjerne kalk fra fliserne, så du altid kan sikre dig flotte og kalkfrie fliser.

Mindre fliser: Leg med mønstre og udtryk

Mindre fliser er enormt flotte og dekorative og giver dig mulighed for at skabe forskellige mønstre og udtryk i rummet. Vil du lege med forskellige udtryk i dit badeværelse, entre eller køkken, så er mindre fliser, som fx lavasten fliser eller dekorative fliser som marokkanske fliser eller terrazzofliser, et godt bud.

Lad dig ikke skræmme af fugerne 

Er du bange for at vælge mindre fliser på grund af mængden af fuger? Du kan roligt vælge at lægge mindre fliser – også selvom det betyder flere fuger og mere grundig rengøring.

Det er nemlig helt enkelt at rengøre fugerne, hvis du gør det rigtigt. Læs evt. vores guide til, hvordan du nemt rengør fliserne på badeværelset

Leg med linjerne 

Mange vælger at lægge deres gulv- og vægfliser i lige linjer for at få et rent udtryk, men især de senere år er det blevet mindst lige så populært at lægge fliserne forskudt eller “løbende forbandt”, som det hedder. 

Det er en oplagt mulighed for at lege med linjerne og skabe et personligt udtryk i rummet. Derudover kan det være en fordel at lægge fliserne i en form for mønster, da det leder opmærksomheden lidt væk fra fugerne. På den måde bliver de en del af det samlede look. 

Sildebensmønster er i stigende grad populært på badeværelser såvel som i køkkener og entreer, hvor det flotte mønster skaber et moderne og trendy udtryk. Hvis du drømmer om at lægge dine fliser i et flot sildebensmønster er smalle fliser, som fx lavasten fliser, perfekte til dette.

Tips til at vælge den rette flisestørrelse 

I tvivl om hvilken størrelse fliser du skal vælge? Vi har samlet en række tips her. 

  • Beslut dig for, hvor dine fliser skal være – på gulvet eller på væggen? Eller måske begge dele. Det er et vigtigt step, fordi det har betydning for, hvilken type fliser du bør vælge
  • Er der et afløb, du skal tage hensyn til, når du lægger fliserne? Det er vigtigt at være opmærksom på, da der i så fald skal laves en hældning på gulvet.
  • Mål op der hvor du overvejer at lægge fliserne, så du får en idé om, hvor stort et areal du har at gøre godt med? På den måde kan du få en fornemmelse af, hvilken størrelse fliser du bør vælge.
  • Vurdér hvilket behov du har og hvilke hensyn, der skal tages – fx til rengøring. Ved du eksempelvis, at du har svært ved at få rengjort dine fliser grundigt, skal du måske overveje at vælge en flise, der er nem at holde og som tåler de fleste rengøringsmidler.
  • Bestem dig for, hvilket udtryk du gerne vil have i rummet – skal det være enkelt og minimalistisk eller vil du skabe et personligt rum med fliser i forskellige mønstre?
hvide fliser på et badeværelse
Focus Plus showroom

Få råd og vejledning til valg af flisestørrelse hos Focus Plus

 Hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med dit valg af flisestørrelse, står vi altid klar til at hjælpe dig hos Focus Plus.

Du er velkommen til at kontakte os eller kigge forbi vores showroom i Indre By i København, hvor du har mulighed for at se vores udvalg af fliser i forskellige størrelser og udtryk.

Find os i Nørre Farimagsgade 72, 1364 København hvor vi altid står klar med varm kaffe på kanden og en god snak om dit næste køkken -eller badeværelsesprojekt.