Renoverede kældervægge

Står du overfor en kælderrenovering? Kælderen i en hus kan bruges til mange ting. Nogle bruger kælderen til opbevaring, bryggers, vaskerum mm. – andre bruger den til beboelse. Hos flere og flere af vores kunder ser vi, at kælderen bliver inddraget som bolig. Og kælderens kvadratmeter kan sagtens være gode brugbare rum, der kan anvendes som f.eks kontor, soveværelse osv. Bruger man sin kælder til beboelse, er det afgørende, at den er tør og godt ventileret. Mange får lavet omfangsdræn omkring deres hus idag for at sikre en tør kælder, og desuden graver mange ud, og underfunderer for at få en fornuftig lofthøjde.

I mange kældre står væggene ofte rå og ubehandlede, men faktisk er det relativt nemt at renovere kældervægge og give dem et fint præg. Det inviterer til at bruge rummene til andet og mere end værksted eller cykelparkering.

I denne uge har vi bla. arbejdet med gamle kældervægge, og her kan I se hvordan, man med et enkelt lag filts kan ændre væggens udtryk fuldstændigt.

før fils   ny fils 1

Væggene er blevet slebet ned og er blevet filset med en diffusionsåben hæftemørtel. Diffusionsåben mørtel giver væggene mulighed for at ånde, hvilket er et afgørende element i en kælder.

ny fils3   ny fils

filts færdig

Som man kan se på ovenstående billede af den (næsten) færdige væg, er udtrykket et helt andet. Nu mangler vi bare at filse helt ned til gulv og lægge et nyt flisegulv. Vil I se inspiration til flotte marokkanske fliser, kan I finde det her. Vil du i gang med opsætning af filt, spartling af vægge og/eller gipsvægge kan du med fordel få de bedste tips og tricks i denne spartelguide.

Filtsen/hæftemørtlen kan bruges på mange overflader og i mange rum. Den kan også bruges udvendigt på huset. Den kommer som standard i farverne grå og hvid. Bruger man filts/hæftemørtel på et underlag hvor der kan være risiko for revnedannelse, er det en god idé at bruge armeringsnet i kombination med filtsen.

I er velkomne til at kontakte os, hvis I kunne tænke jer en gennemgang af jeres kælder eller jeres vægge inde som ude.

God weekend.