Går du og drømmer om et ekstra badeværelse eller vil du bare gerne udnyttede kvadratmeter i kælderen, så synes vi, at den ligger lige til højrebenet. Du skal da se på mulighederne for at bygge et badeværelse i kælderen.

Uanset om det er til teenageafdelingen, eller du drømmer om et ekstra badeværelse, så vil badeværelset ikke blot have personlig værdi, men det kan også vise sig som en god investering i sig selv.

Det er dog vigtigt, at du gør dig nogle tanker og planlægger godt, inden du begynder på et så stort projekt, som det er at bygge et nyt badeværelse. Heldigvis er det typisk både billigere og mere praktisk at etablere et nyt badeværelse i kælderen.

blå badeværelsesfliser på badeværelse

Helt nyt badeværelse eller blot et ekstra toilet? Det skal du overveje inden du går i gang med kælderbadeværelset

Som de fleste projekter, så starter det med planlægningen. Der er mange ting, du skal have for øje, især hvis du vil udnytte kvadratmeterne i kælderen bedst muligt. 

Du skal både tænke over placering i forhold til rør, men også design og indretning er vigtigt, når du skal planlægge udførelsen af dit badeværelse. Skal det blot være et ekstra toilet, eller har du plads til hele balladen med badekar, og hvilket udtryk skal dit kælderbadeværelse have? Det er alle vigtige spørgsmål at stille sig selv. 

Du bør på forhånd gøre op med dig selv, hvad badeværelsets funktion skal være. Vil du gerne have et komplet badeværelse med bruser, badekar og toilet, eller har du kun behov for et ekstra toilet?

Hvis du blot skal have et badeværelse med bruser og toilet, skal du regne med, at det minimum kræver omtrent 5,5 kvadratmeter, har du kun brug for et ekstra toilet med håndvask, behøver du ikke meget mere end omkring 2,5 kvadratmeter. 

Det kan også være, du har rigelig plads til at lave drømme badeværelset med masser af plads, så er det bare at fyre den af.

røde badeværelsesfliser på badeværelse

5 ting du skal tænke over, når du planlægger kælderbadeværelse

Du kan ikke ændre placeringen af husets rør. Derfor er det vigtigt, at du udtænker badeværelsets layout, så du er sikret, at vandet i det mindste kan løbe ned ad mod kloakken.

Tænk over placering; både i forhold til kældervinduer, hvis du har sådan nogle, men selvfølgelig også rør og kloak. Du vil takke dig selv for at placerer dit badeværelset, der hvor kældervinduerne er, da det både giver dagslys, og kan de åbnes, hjælper det på fugt og gælder faktisk som ventilation.

Undgå at bruge organiske materialer. Et badeværelse er generelt et fugtigt rum, så bruger du organiske materialer, sætter du dig selv i en position for, hvor der er en chance for, at du får skimmelsvamp. Laves badeværelset ordentligt, er chancen dog lille.

Overvej gulvvarme. Når du alligevel er i gang med at etablere et badeværelse, kræver det ikke særlig meget at få gulvvarme – hverken penge eller tid. Man kan idag få elektrisk gulvvarme, som faktisk er en del billigere, end man skulle tro. Og så er det også et godt værn mod fugt.

Husk ventilation! Du kan måske klare den uden ventilation, hvis du kan åbne et vindue, men giv dig selv de bedste forudsætninger for at komme af med fugten og få installeret en ventilator. Gulvvarme hjælper også med at holde badeværelset tørt.

Love og byggetilladelser: Hvad gælder for badeværelse i kælderen?

Der er generelt færre regler, når man vælger at etablere et badeværelse i kælderen end i de almindelige rum i beboelsesplanet. Det er til din fordel og tillader dig at komme hurtigt i gang. Det kræver nemlig som regel ikke byggetilladelse, når du skal anlægge badeværelse i et kælderrum. 

Det varierer fra kommune til kommune, hvad der kræver byggetilladelse, så rådfør dig med din kommunes tekniske forvaltning eller læse mere om reglerne her.

Byggeloven har nogle punkter, du bør noterer dig, når du planlægger dit kælderbadeværelse:

1. El, vand og kloak skal laves af en autoriseret installatør.

2. Rummet skal være vandtæt. Det vil sige at alle samlinger, tilslutninger og rør skal være vandtætte og vandafvisende. Dertil skal en vandbeskyttende hinde etableres.

3. Der skal være tilstrækkelig ventilation. Har du et kældervindue, er det nok, ellers skal du have en regulær ventilator.

4. Du skal sikre dig, at der er 110 cm i fri afstand foran håndvask og toilet, og døren til badeværelset skal have en bredde, der minimum er 77 cm bred.

Hvilket udtryk og design skal dit badeværelse i kælderen have?

Når alt det praktiske er på plads, skal du til det sjove. Du skal finde ud af, hvordan dit badeværelse skal se ud! 

Når du etablerer badeværelse i kælderen, har du til fordel, at du kan være kreativ med selve udformningen af badeværelset – såfremt rørene er lettilgængelige. Det giver jer nogle fede muligheder for at skabe drømme badeværelset, hvor du helt selv kan vælge fliser, hvordan badeværelsemøblerne skal se ud, og hvilke armaturer du vil have.

Mulighederne er endeløse og her hos Focusplus finder du et stort udvalg af eksklusive snedkerlavede badeværelsesmøbler, badeværelsesfliser og tilbehør til at dekorere dit nye kælderbadeværelse.

Vi har noget til enhver smag, og du kan nemt sammensætte forskellige elementer fra vores sortiment, så du får et badeværelse, der er lige i jeres stil.

Vi har alt fra moderne terrazzo fliser og lavasten fliser i forskellige farver og designs, så du frit kan lade kreativiteten flyde. 

Vil du samle udtrykket for dit badeværelse, er det måske håndlavede italienske vægfliser eller gulvfliser, du er ude efter.

Håndvaskarmaturer, brusearmaturer, og brusehovede er også vigtige elementer i det samlede udtryk. Her har vi også et lækkert udvalg af unikke armaturer fra Tapwell og Vola samt eksklusive badeværelsesmøbler, der kan sætte prikken over i’et.

Hvad koster det at lave badeværelse i kælderen?

Prisen på badeværelset er selvfølgelig en væsentlig faktor for at byggeprojektet overhovedet kan løbe af stablen. Før du kan begynde at planlægge og vælge, hvad dit badeværelse skal indeholde, kræver det, at du har et budget.

Der er selvfølgelig mange faktorer for, hvad det kommer til at koste for et nyt badeværelse. Det afhænger af alt fra materialevalg, hvorvidt der skal laves ekstraarbejde ift kloak og rør, er det et gør-det-selv projekt, hvor stort skal badeværelset være; er det blot et ekstra toilet eller skal der både være bruser og badekar?

Der er selvfølgelig mange penge at spare, hvis du selv kan lave mange af tingene. Det kræver dog, at du selv har den fornødne viden og kundskaberne til det.

Skal du hyre hjælp udefra, kan prisen svinge fra alt mellem 50.000 til over 300.000kr. 

Skal vi hjælpe med at lave jeres kælderbadeværelse?

Hvis du skal bruge hjælp til renovering af dit badeværelse, står os fra Focus Plus klar. Vi hjælper både privat og erhverv og kan hjælpe dig gennem hele byggeprocessen.

Hos Focus Plus sætter vi altid en kæmpe ære i at bygge sunde og velfungerende badeværelser, men vi interesserer os også for design, indretning og kreative ideer. Vi elsker, når vi kan inspirere vores kunder til nye materialevalg og anderledes løsninger. Og vi synes det er sjovt og spændende at være med til at skabe nyt.

Vi laver ikke så mange før og efter billeder, men ved denne enkelte sag med et badeværelse i kælderen er forskellen så stor, at vi lige vil dele et par billeder. Nogle gange kan det være svært at forestille sig, hvor pænt man faktisk kan gøre det.

Udgangspunktet var en helt klassisk kælder. Der var en masse rør i loftet, elkabler overalt, manglende ventilation osv. Nu er der støbt nyt gulv med gulvvarme, alle nye rør og alt el er fræset ind i væggene. Og så valgte kunden nogle rigtigt fine materialer i form af fliser, armatur osv.

Alle disse elementer sat sammen giver et rigtig fint resultat, der tydeligt viser, at man kan lave et lækkert badeværelse i sin kælder – det er helheden, der har den store effekt.

Hvis du vil have hjælp til renovering af badeværelse, eller gode råd omkring vægfliser, armaturer og badeværelsesmøbler, er du mere end velkommen til at kontakte os på 88 44 15 50 eller [email protected].

Du er også meget velkommen i vores showroom på Nørre Farimagsgade 72 i København, hvor der altid er kaffe på kanden, og mulighed for at se prototyper af vores produkter.

Hvis du vil se, hvad vores tidligere kunder har fået lavet, eller hvad de siger om os, kan du tjekke vores Instagram og Trustpilot, hvor vi har en fremragende bedømmelse.