Hvem er Focus Plus?

Vi har skabt et anderledes entreprenørfirma.

Focus Plus ApS er et dansk entreprenørfirma stiftet af os – Bjørke og Peter og sidenhen kom David også med. Vi har skabt en entreprenørvirksomhed, der laver lidt mere end ”bare byggeri”. Vi har mange års erfaring indenfor byggeri og har baggrund i hver vores faggruppe. Vi sætter stor ære i at skabe sunde huse og velfungerende hjem. Men vi interesserer os i ligeså høj grad for design, indretning og kreative ideer. Vi elsker, når vi kan inspirere vores kunder til nye materialevalg og anderledes løsninger. Og vi synes det er sjovt og spændende at være med til at skabe nyt.

Bæredygtighed

Byggeri står i dag for mere end en tredjedel af det samlede energiforbrug. I vores øjne er det sund fornuft at bygge mere bæredygtigt. Og det er ikke kun miljøet der vinder – det er også en god forretning for vores kunder. Vi benytter os derfor så vidt muligt af bæredygtige løsninger med hensyn til materialer, genanvendelse, ressourceeffektivitet, byggemetoder samt affaldshåndtering.

Bloggen – vores digitale univers

Gennem vores arbejde møder vi mange spændende mennesker og bliver inviteret indenfor i mange hjem. Vi har set rigtig mange forskellige løsninger og vi lærer hele tiden nyt.

Derfor besluttede vi os for at starte en byggeblog. Det er Danmarks eneste “håndværkerblog” og her kan du følge med, når vi ombygger arkitektens færge til en husbåd, laver farverige badeværelser til musikeren, bygger ny tilbygning til den voksende familie og meget meget mere. Vi deler ud af idéer, kreative løsninger, laver huskelister og samler gode råd til ombygning, indretning og renovering.

Snedkerlavede badeværelsesmøbler

En forkærlighed for design og en frustration over ikke at kunne finde, de møbler vi ønskede, var alt der skulle til for, at vi satte gang i udviklingen af vores eget badeværelsesmøbel. Peter havde lige købt nyt hus til istandsættelse og Bjørke skulle renovere badeværelse. Vi ledte begge i ugevis – ugevis! – efter smukke træmøbler til badeværelset og blev dybt frustrerede over, at den eneste løsning var vanvittigt dyre snedkerløsninger.

Vores overbevisning var, at det måtte være muligt at designe og producere et snedkereret møbel i en billigere prisklasse. Så der blev skriblet, tegnet, snakket med snedkerier og sat gang i prototyper. Tegnet om igen, tilpasset, finjusteret og endelig kom vi i mål med vores første serie af snedkerlavede badeværelsesmøbler.

Vi elsker det naturlige materialeunivers og vores kendskab til materialernes individuelle kvaliteter, er fundamentet for dette møbel og vores videre udvikling af badeuniverset, der kommer til at byde på meget meget mere.

Online webshop

I vores webshop finder du blandt andet vores egne badeværelsesmøbler og smukke badeværelsesfliser i højeste kvalitet. Vi forhandler flere typer af både gulvfliser og vægfliser. Vi har desuden et stort udvalg af bordplader til badeværelsesmøblerne, armaturer og andet tilbehør til badeværelset.

Vi har Webshop Mærket – din sikkerhed på nettet

Fliser

Vi forhandler smukke fliser og vi står klar til at rådgive og vejlede om, hvordan du bedst muligt kan bruge fliserne i din indretning. Vores terrazzo fliser findes i mange forskellige farver. Vi har et godt samarbejde med vores italienske producent, som levere fliser i en super lækker kvalitet.

Fysisk showroom

Du er selvfølgelig også altid meget velkommen til at kigge forbi vores showroom i Indre by. Her kan du se både møbler og fliser og lege med forskellige sammensætninger af farver, former og mønstre.

Se vores åbningstider her.

Vi støtter

Som både entreprenør og webshop, føler vi et ansvar for, at bidrage til et grønnere klima. Derfor er vi stolte af, at støtte disse iniativer, der alle kæmper for en mere C02 neutral verden.