Opfølgning

I sidste måned lavede vi et lille indlæg om en ny sag, vi havde fået, hvor kunden havde ønsker til et badeværelse, lidt ud over det sædvanlige. Nu er vi kommet en del længere i processen, og kan derfor endelig dele lidt illustrationer over det endelige design. Vi er i fuld krig med nedrivning af det gamle badeværelse, og er stødt på lidt udfordringer med gamle rør, der besværliggør ny placering af faldstamme. Men vi er efterhånden vant til at tingene overrasker, når vi “pakker ud” og heldigvis giver vores erfaring os mulighed for hurtigt at tilpasse planen, finde de nødvendige løsninger og få det tekniske til at gå op.

Det endelige design

Der har hele tiden været en overordnet plan for badeværelset med hensyn til placering af sanitet samt ønsker til materialer. I dag blev det endelige design så endelig besluttet. De fleste af materialerne er blevet bestilt, og en del af dem er allerede kommet hjem på lager. Vi er især spændte på at se den  marmor, som er blevet bestilt i Portugal. Den skal bruges som beklædning til badekar og en halvvæg.

Næste trin i processen

I næste uge går vi i gang med at trække slanger til gulvvarme og afløb osv. Derefter skal der støbes nyt gulv med Unidrain afløb i brusenichen. Så snart betonen er tør nok, påfører vi vådrumssystem.
Vi lægger billeder op løbende, så i kan følge med i processen, men indtil videre håber vi, at I kan danne jer et indtryk af det endelige udtryk, udfra nedenstående illustrationer.

God weekend

Bjørke og Peter